Turen gik til Grønland

Jeg er netop kommet hjem efter knap en uge på Grønland. Faktisk var det kun meningen at turen skulle vare 4 dage, men grundet snestorm, så måtte vi blive på Grønland 3 dage mere. Det gjorde dog ingenting – der er masser at opleve!

1. Dag – Velkommen til Grønland

Vi ankom godt til Grønland og blev indlogeret på Hotel Hans Egede i Nuuk. Rigtig lækkert hotel med super udsigt fra værelset. Kan klart anbefales. Der er dog nærmest flot udsigt altid i Nuuk – uanset hvor du befinder dig!

Bagefter var vi på rundtur i Nuuk. Vi så de forskellige ting som byen havde at byde på, og fik dannet os et overblik over byen.

Det specielle ved Nuuk er at det er en lille by med omkring 17.000 indbyggere. Alligevel har de mere end samtlige danske byer kan byde på – tilsammen. Der er masser af butikker, storcenter, svømmehal, to havne, gymnasium, universitet og en handelsskole. Min kæreste beskrev den som ’Mindre end Kerteminde, men dyrere end København’ og det rammer i virkeligheden nok meget godt. Udfordringen er jo at alt som skal sælges/spises/bruges i Grønland skal fragtes med skib/fly og det gør at alting bare er dyrere. Det er fair nok. Det kunne dog hverken mærkes på mad eller butikkerne at alt krævede en masse logistik, der var alle de ting som man er vant til fra Danmark.

IMG_2261

2. Dag – Besøg hos lokale iværksættere og foredrag i Teletårnet

Efter 10 timers solid søvn grundet jetlag, var vi klar til en ny dag. Dagen startede ud med et besøg hos 2 iværksættere som havde bygget en flysimulator i deres kælder. Jep, et cockpit fra et fly i deres kælder!

Det var en sjov oplevelse at prøve at ’flyve’ rigtigt. Alt var lavet realistisk og med de originale knapper mv. Fra flyveren. Det var ret sejt. Du kan se mere om det på Simulator.gl. Det kan anbefales!

GSC

IMG_2307

Nu var det så tid til at vi skulle rigtigt op at flyve. Vi skulle med helikopter ud til indlandsisen. Vejret var dog en smule gråt, så piloten skulle afgøre om vi kunne komme hele vejen derud. Det sagde han heldigvis at vi godt kunne. Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev i hvert fald chokeret da vi først så indlandsisen. Farverne, formationerne og den stærke kontrast gjorde virkelig indtryk. Det var en fed oplevelse! Vi fløj med Air Zafari, som er startet af en iværksætter ved navn Jens Ploug. Kommer du nogensinde til Nuuk, så skal du tage sådan en tur!

C1

C3

IMG_0498

Casper Blom,1

Dagen sluttede af i Teletårnet med foredrag for lokale iværksættere i Nuuk. Der var rigtig mange gode spørgsmål og vi fik et par spændende problemstillinger op at vende.

3. Dag – Foredrag på gymnasiet, 1-1 workshops og rundvisning i Iværksætterhuset

Vi startede på Nuuk Gymnasium hvor ca. 150 interesserede elever var dukket op. Eleverne lyttede intenst, og der kom et par gode spørgsmål. Ligesom i Danmark, så er det som regel først bagefter at folk for alvor stiller spørgsmål, og her kom en del mennesker op. Det er altid fedt at høre folks idéer, det giver også mig inspiration til mine egne forretninger.

GU1,1

GU2,1

Casper,GU

Efter foredraget gik turen videre til Iværksætterhuset. Her bor 8 iværksættere fra Nuuk som driver vidt forskellige forretninger. Jeg elsker at høre iværksætterhistorier, så det var nogle rigtig spændende timer. Bagefter tog vi ned i Nuuk Center hvor vi fik en rundvisning. Det er imponerende at man kan drive et center med så få indbyggere, men alle butikslokalerne var udlejet.

Om aftenen var der foredrag for lokale kommende iværksættere i Teletårnet. Efter mit foredrag havde jeg nogle 1-til-1 sessioner, hvor jeg gav dem lidt idéer og sparring. Det var langtfra alt jeg kunne give dem svaret på, men jeg håber at nogle af mine tanker kunne inspirere dem til at nå frem til deres mål.

4. Dag – Hjemrejsen.. Eller?

Vi tog ud til lufthavnen og så at flyveren var forsinket. Vi hørte fra de lokale at ’Alt under 3 timer regner vi ikke som forsinkelser, det er bare Grønland’. Så man skulle væbne sig med tålmodighed! Efter et par timer fik vi dog af vide at flyet var aflyst grundet dårlige vejrforhold. Vi tog tilbage til hotellet og bookede 3 overnatninger mere. Der gik nemlig først en flyver til Danmark igen 3 dage efter.

5. Dag – Hygge med lokale iværksættere

Jeg følte egentlig ikke at jeg havde nået at møde alle de mennesker jeg gerne ville. Jeg fik derfor sat et møde op med Stefan Ittu, som er en lokal iværksætter der ejer bla. En sportsbutik og et par tøjbutikker. Han gør meget for erhvervslivet i Nuuk, og det var spændende at høre hans tanker om Grønland. Det gav mig en del at tænke over.

Efter vi havde været på Hereford (som lå på toppen af vores hotel) og fået en lækker bøf, så mødtes vi med Martin fra Maloumedia.gl. Han er netop flyttet til Grønland med sin kæreste og bror, for at starte sit eget video-/animations-firma. Rigtig frisk fyr, som nok skal komme frem i verden. Vi fik en hyggelig snak samtidig med at vi fik smagt på øl fra Godthåb Bryghus (de kan anbefales!).

6. Dag – Startup Weekend – mad på vandet!

Jeg fik arbejdet en del, indtil vi om aftenen tog op i Teletårnet igen. Der havde været Startup Weekend, så de forskellige deltagere skulle pitche deres idéer. Vi var oppe at lytte. Rigtig mange gode idéer.

Specielt blev jeg fanget af en idé om at lave en sejlbåd, der sejlede rundt i fjorden, og samtidig serverede mad. En turistattraktion kombineret med en restaurant – fed idé.

7. Dag – Turen går for alvor hjem

Vi tog ud til lufthavnen, solen skinnede flot og flyveren lettede (næsten) til tiden :-)

Tak til….

Samlet set har Grønland altså været en fantastisk oplevelse, som jeg bestemt ikke ville have været foruden. Jeg er rigtig glad for at Greenland Business og Sermersooq Business Council gav mig muligheden for at opleve Grønland. Så en stor tak til Ulla, Morten, Sarah, Sara, Joachim, Jørgen, Kristian og Karsten for at tage jer så godt af os – det sætter vi pris på! Og ekstra tak til journalist Jørgen Chemnitz for de flotte billeder jeg har benyttet her i indlægget.

Selvfølgelig også en stor tak til min kæreste som altid er klar på at tage på eventyr med mig.

Slutteligt vil jeg også gerne lige rose Air Greenland som vi fløj med begge veje (det eneste flyseslskab, så der er ikke så mange muligheder). Der var bedre service ombord end jeg er vant til, og stewardesserne var meget imødekommende. Thumbs up!