Soundboks

I 2014 fik jeg en venneanmodning fra Hjalte Emilio Wieth på Linkedin. Jeg klikkede ind på hans profil og kunne se at han var ung iværksætter. Jeg accepterede anmodningen og skrev til ham, om han ikke havde lyst til at mødes. Det viste sig at de havde set mig holde oplæg på Iværksætterturen, og her var de så blevet inspireret til at gøre noget seriøst ud af deres iværksætteri.

På daværende tidspunkt var han sammen med sine partnere igang med et projekt, hvor de ville aktivere ældre mennesker ift. brug af IT. Det var ganske spændende, men de havde noget som fangede mig endnu mere. Nemlig en smart udendørs højtaler, der ikke kørte på bilbatteri.

Jeg anbefalede dem at fokusere 100% på den idé, da jeg kunne se en masse potentiale. De havde dog en udfordring og det var likviditet. Derfor lånte jeg dem en større sum penge, så de kunne producere 250 højtalere til den kommende festivalsæson.

Den første festivalsæson (sommeren 2015) blev en succes, og lige pludselig begyndte det gå at stærkt. Soundboks har været en del af y-combinator og lukket investering fra en masse spændende folk.

Jeg er en stolt medejer af Soundboks og rigtig glad for at jeg har været med helt fra starten af, som den første investor.

>