Mine rejsetips når du besøger Solkysten

Da jeg har boet i Spanien i ca. 8 måneder og efterfølgende har besøgt Solkysten utallige gange så bliver jeg ofte spurgt omkring et par rejsetips dernede, og når jeg bliver spurgt nok antal gange, så bliver det til et blogindlæg.. So here we go.

Ferielejlighed

Først skal du finde et sted at bo. Her kan jeg anbefale at vælge en af disse steder, hvor det er mine bekendte som udlejer:

Jeg har boet alle stederne – flere gange – og kan anbefale det hele. Super lækkert, rent og pænt. Priserne er selvfølgelig lavere udenfor sæsonerne, så hvis du er iværksætter og selv bestemmer hvornår du holder ferie, så anbefaler jeg at holde den, når alle andre ikke gør.

Der er selvfølgelig også Airbnb, men når man sammenligner så synes jeg personligt at man får mere ud af at leje en af ovenstående ferielejligheder.

Flybillet

Når du har booket lejligheden, så få fat i en flybillet. Her skal du først finde ud af om Billund eller København er nemmest.

Flyer du fra København eller Aalborg, så kig på:

Norwegian er klart mest komfortabelt (og WIFI i flyet), men Vueling er ofte billigst.

Flyver du fra Billund, så kig på:

Når jeg sørger for at få booket i god tid (1-2 måneder før) så plejer jeg at kunne få t/r billetter til ca. 1500 kr.

Billeje

Hvis du selv vil køre rundt (hvilket jeg på det stærkeste anbefaler), så er en bil en god idé. Taxa’er løber hurtigt op, og busserne er ikke noget jeg ville satse på. Billeje er rimelig billigt, så det er ikke noget der vælter budgettet.

Jeg kan anbefale at leje disse steder:

Jeg kan ikke anbefale at man tager nogle af de helt små lokale, der har jeg hørt et par skrækhistorier om underlige kontrakter mv.

Rejsetidspunkt

Personligt synes jeg at man får mest ud af Solkysten hvis du rejser imellem marts og oktober. Der er i hvert fald 9 ud af 10 gange lækkert vejr, og så er det jo bare sjovere at være dernede.

Rejser man i juli eller august skal man være forberedt på at alting er en smule dyrere, og der er ekstremt mange turister overalt. Det har dog også sin charme i bylivet, så hvis man skal derned for at feste igennem, så er disse måneder klart de bedste.

Seværdigheder

Når du så endelig er kommet afsted, så er der et par ting jeg kan anbefale.

Bylivet i Puerto Banus
Her har jeg virkelig haft nogle vilde byture. De har en gade alá Jomfru Ane Gade, hvor der er fuld knald på. Prisniveauer er forholdsvis højt, men nogle af barerne kører med fri bar i en time for 10 EUR, så det kan man overveje.

Der er også et par gode restauranter nede ved havnen. Prisniveauet er rigtig højt, men det er alligevel en oplevelse. Jeg kan anbefale Picasso som er et super pizzeria.

Marbella havn
Langs Marbella havn ligger der rigtig mange hyggelige restauranter. Specielt de små restauranter, der serverer tapas, kan jeg anbefale. Her kan du ofte blive mæt (og halvfuld) for 15 EUR pr. mand, hvilket jeg synes er ganske fint. Ønsker man en sjus eller to kan det også anbefales her, der ligger mange hyggelige små steder.

Delfinshow i BenalmádenaHvis man har et par børn med, så kan delfinshowet i Benalmádena også være en anbefaling værd. Jeg har selv besøgt det med et par børn, og det var til stor begejstring. Man kan endda klappe delfinerne og få taget billeder med dem. Du kan læse mere om Selwo Marina her.

Badeland i Mijas
Hvis poolen nær lejligheden bliver for kedelig, så kan en tur i badeland være på sit rette. Da jeg var bosiddende dernede besøgte jeg flere gange Aqua Mijas, og det var altid med stor succes. Det er Lalandia i større format, og priserne er ganske rimelige. Bemærk dog, at hvis du kommer i højsæsonen, så er der rigtig mange mennesker.

Gokart, vandsport og hoppeborge i MarbellaFor de helt små kan Funny Beach også være et besøg værd. Der er en masse sjove aktiviteter, og hvis barnet er mere end 6 år gammelt kan man få lov til at køre gokart. Der er en lækker strand tilknyttet, hvor man også kan prøve en masse forskellige ting i vandet. Priserne er ganske rimelige, men det løber selvfølgelig op hvis man bruger en hel dag der. Det ligger lige ud til motorvejen, så det er dejlig nemt at finde.

God tur!

Så er der vidst ikke meget mere tilbage end at ønske en rigtig god tur. Jeg har haft hundredvis gode oplevelser dernede, og kan kun anbefale at besøge Solkysten. Jeg er også overbevist om at jeg en dag flytter derned igen. Hvornår det bliver – det må tiden vise.