Kære DK, må jeg ikke bare blive iværksætter?

I dag giver jeg ordet til Kristian Tinho som er en ung driftig iværksætter. Nederst vil jeg kommentere, for jeg må indrømme, at mails som disse, gør mig lettere oprevet.

Kristian:

Hej.

Mit navn er Kristian Tinho. Her er min historie omkring mit forsøg på at blive iværksætter i Danmark.

Jeg har siden jeg var 15 lavet freelance arbejde for forskellige virksomheder – med tekstarbejde i starten, som senere udviklede sig til SEO. I dag har jeg blandt andet en konsulentvirksomhed – ”hobbyvirksomhed” grundet manglende CVR – som i sig selv omsætter(vil omsætte) for mere end 50.000 kr. indenfor 12 sammenhængende måneder. Jeg så allerede for 4-5 måneder siden, at dette nok ville ske, og ansøgte derfor om at kunne få lov til at stifte virksomhed ”før tid”. Dette har jeg gjort både grundet min konsulentvirksomhed, men også for at kunne komme ordentligt i gang med andre projekter – herunder eKostumer, hvor jeg ikke kan stå som ejer.

Inden jeg skrev ansøgningen, forhørte jeg mig hos andre unge, der også har været igennem processen, i håbet om at kunne få en mere smertefri proces, ved at sende alle de rigtige papirer ind i første forsøg. Af samme grund ringede jeg ind til statsforvaltningen, for at høre, hvad jeg skulle huske at have med. Efter en telefonkø på 49 personer, kom jeg igennem til en, som faktisk ikke rigtigt vidste hvad jeg snakkede om. Af de andre unge havde jeg fået at vide, at man skal have en blanket tilsendt, som forældrene skal underskrive, men denne kendte vedkommende ej heller til.

Eftersom at statsforvaltningen dengang blev kørt på en anden måde, var deres telefontider helt håbløse hvis man gik i skole. Jeg måtte derfor få min far til at ringe ind til dem, hvor han (efter 49 personers kø igen – deres maksimale er 50) fik nogle punkter til ansøgningen. Disse udfyldte jeg med det samme. Det var ting som:

  • Forældres skattepapirer
  • Information om virksomheden
  • Skal der lånes penge/er der stor risiko for konkurs
  • Underskrift fra forældrene på, at de dækker evt. gæld.

Ansøgningen blev sendt af sted, og der skete ikke rigtigt noget. Jeg ringede flere gange til dem, men de kunne ikke fortælle mig så meget andet, end at de havde modtaget den, men at de ikke lige vidste hvor lang tid der ville gå – sagsbehandlingstiden på sådanne ”sager” kunne godt komme op omkring de 3 måneder fik jeg at vide.

Efter at have ventet næsten 4 måneder, ringede jeg til statsforvaltningen igen, og der var der endelig en der tog initiativ, og hun lavede en rykker på ansøgningen. Dette resulterede i, at jeg 3-4 dage efter modtog et brev fra statsforvaltningen – ikke med en accept, men med den blanket mine forældre skulle underskrive. Eftersom jeg ikke kunne få blanketten tilsendt af dem i starten, havde jeg selv skrevet et word-dokument, hvorpå mine forældre havde underskrevet. Problemet var jo, at de ansatte som jeg og min far havde snakket med, ikke var klar over, hvilken blanket der var snak om – utroligt frustrerende, idet at jeg med stor sandsynlighed kunne have fået godkendelse for to uger siden, hvis bare jeg havde fået blanketten fra starten af.

Blanketten blev underskrevet dagen efter, og den blev sendt ind med brev. Derefter er det ikke sket noget, og jeg ringede derfor ind til dem d. 19/11. Vedkommende kunne fortælle mig, at de havde modtaget brevet, men kunne så ikke se mere. Hun har lavet en rykker.

Lige nu står jeg i en situation, hvor jeg må sige nej til kunder nu, da jeg vil overstige en omsætning på 50.000 kroner. Kommer jeg over de 50.000, skal jeg betale ved kasse 1 – altså moms af alt hvad jeg har omsat for. Jeg synes det er frustrerende, da det eneste jeg vil, er at drive mine virksomheder og vækste så meget som muligt. Dette får jeg ikke lov til, grundet min alder og en utrolig langsom sagsbehandling. Politikere prædiker om, at man skal have flere unge iværksættere – ironisk nok har jeg ikke lov til at vækste min virksomhed.

Det er derudover ikke helt problemfrit ikke at have CVR nummer, da ting såsom moms ikke kan trækkes fra – det gør naturligvis, at mine omkostninger bliver større. Derudover kan jeg ikke underskrive aftaler, og har ej heller mulighed for at importere varer.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste der sidder/har siddet i samme problem. Det er utroligt frustrerende, når man ikke har lov til at gøre sin virksomhed større, og samtidig utroligt ironisk, når nu man gerne vil have flere unge iværksættere.

Jeg har ringet til Statsforvaltningen mange gange siden min ansøgning. Hver gang er svaret det samme. Nemlig at jeg blot må vente, og de ikke kan gøre noget for at fremskynde processen.

Ansøgningen blev sendt d. 09.07.13.

Casper:

Det er snart 5 måneder siden, at Kristian sendte sin ansøgning. Der er stadig ikke sket noget. Det kan virkelig ikke passe. Det er fuldstændig forrykt, at der skal gå så lang tid.

Kristian ønsker jo egentlig bare at drive forretning, men det lader systemet ham ikke gøre, som det er nu!

Jeg snakker dagligt med 5-10 unge iværksættere. En dag tog jeg de sidste 100 samtaler jeg havde haft med dem, og delte dem ind i kategorier. 80% af dem, handlede om noget af administrativ karakter. Altså om at betale moms, få CVR-nummer, indberette løn som ung osv. Det er virkelig en skam. Vi vil da meget hellere have disse unge mennesker til at fokusere på vækst, fremfor administration!

Selvfølgelig skal der også noget administration til, men det er altså lige nu administration, som fylder størstedelen af deres tanker. Det er en skam.

Men det handler ikke om at brokke sig – det handler om løsninger. Her er mit forslag på en løsning:

  • Der skal laves en knivskarp proces for at stifte virksomhed, når du er under 18 år. Den skal ligge online
  • Helt klare regler om regler, når man driver virksomhed som umyndig
  • Det skal være muligt at se de blanketter online man som forældre skal undersrive
  • Der må MAX være en sagsbehandling på 2 uger, på sager som disse
  • Der skal være en afdeling der har med unge og virksomheder at gøre, som man nemt kan få fat i

Husk, at det bare er unge som drømmer om, at få deres eget CVR-nummer. Det skal de også have lov til. Skal de ik’?

Jeg ville sætte stor pris på, hvis du vil hjælpe med at dele dette budskab, så vi sammen kan nå politikkerne.