Jeg har investeret i Drinkster.dk

I forbindelse med at jeg lavede en video sidste år, så satte jeg mig nogle mål. Et af de mål bestod i at jeg ville investere minimum 100.000 kroner i nogle unge iværksættere.

På en af mine mange ture til Spanien, ringer min mentor, Jesper Buch, på et tidspunkt til mig. Han fortæller om disse friske drenge fra Drinkster.dk, som han netop har investeret i.

De ved meget om tal og det at drive forretning, men online markedsføring er de nybegyndere til fortæller Jesper i telefonen. Han foreslår jeg kommer ud til ham og møder dem. Det gør jeg så, og det viser sig at de er super cool. Nu er de heldigvis blevet ret dygtige til online markedsføringen, hvilket også er tydeligt at se på deres vækst.

Jeg tager så en af Drinkster founders, Mads Lund, med ud på Iværksætterturen og i løbet af den måned bliver vi ret gode kammerater. Det bliver man logisk nok meget hurtigt, når man bor i en autocamper.

Da de så skal bruge noget kapital for at kunne vækste i den fart som de ønsker det, så virker det meget oplagt for mig, at gå ind i.

Jeg har i mange år solgt ting som hello kitty covers, gamle golfbolde og babyalarmer, så muligheden for at komme ind i en branche med lidt sjovere produkter, det tændte mig helt sikkert. Årsagen lå dog mere i drengene bag. De er tre drenge, hvor at der er ingen tvivl om, at Drinkster er deres baby. De har den ild i øjnene, jeg også havde da jeg startede, og nu vil de gøre alt hvad de kan, for at få det til at lykkedes. Og det skal det da nok også gøre.