Guide: Sådan får du CVR-nummer når du er under 18 år

Det er ikke længe siden at jeg bloggede om Kristian’s historie – Kære DK, må jeg ikke bare blive iværksætter? Kristian endte med at få CVR-nummer, trods han er under 18 år, og derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en guide, så folk i samme situation kan få fat i et CVR-nummer, uden at skulle vente lang tid.

1. Send din ansøgning til Statsamtet

Først og fremmest skal dine forældre sende en ansøgning ind omkring at du skal have et CVR-nummer. Du kan vælge at sende ansøgningen på mail eller brev. Vælger du mail så skal det gøres via Borger.dk. Vælger du brev så send det til den lokale afdeling af statsamtet. Inde på http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8615 kan du finde de forskellige afdelinger hos Statsamtet.

Statsforvaltningen har lavet en guide over, hvilke ting som ansøgningen skal indeholde. Guiden er her: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8543

En ting som der ikke står i guiden, er at dine forældre skal underskrive denne friholdelseserklæring: http://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/Blanketter/V%C3%A6rgem%C3%A5l/friholdelseserkl%C3%A6ring.pdf

Spar en masse tid, og få den sendt afsted sammen med din ansøgning, så er der større sandsynlighed for, at det kommer til at gå hurtigere.

Dette er typisk den del af processen, som tager længst tid. Jeg har set eksempler på at det kan hjælpe at rykke dem, både via mail og telefon. Statsforvaltningens mail er post@statsforvaltningen.dk og nummeret er 72567000. De har åben alle hverdage til kl. 18.00

2. Start virksomheden!

Nu skal du ind på virk.dk og starte virksomheden. Det gør du her: http://www.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Start_virksomhed.

Husk at vedlægge din ansøgning med godkendelse fra statsamtet, så de kan se at du må drive virksomhed. Udover den, så udfylder du det blot som normalt.

——————————————————————————————————————————————–

Jeg håber inderligt at min guide kan gøre, at DU kommer igang med din virksomhed, selvom du er under 18 år. Det kan være en snørklet proces, men følger du ovenstående guide, så håber jeg at det er mere overskueligt.

Hvis du har andre tips eller oplevelser med processen, så skriv endelig i kommentarerne, så opdaterer jeg meget gerne indlægget.