Boganmeldelse: Mærsk Mc-Kinney Møller

De sidste to uger har jeg haft Mærk Mc-Kinney Møller liggende, og nu er jeg blevet færdig med den. Her kommer min anmeldelse af den.

Min baggrund for at læse bogen, var at det var en gave fra min lillebror, som jeg fik i fødselsdagsgave. Jeg har altid selv synes at Mærsk var en utrolig interessant mand, uden at vide særlig meget om ham.

Denne bog er på lige omtrent 300 sider, og er den mest ’officielle’ bog om Mærsk. Han har ikke selv udgivet nogle bøger, men her har han selv udtalt, samt en masse mennesker, der har været tæt på ham.

Bogen er delt op efter kapitler, hvor der i hvert kapitel bliver interviewet en person som har haft Mærsk tæt ind på livet, både i forretningen, men også privat.

Mange af personerne var for mig ukendte, men efter at have læst om dem, er der ingen tvivl om at det er super interessante folk, med en spændende karriere bag sig.

Den er skrevet i et lidt specielt sprog, iform af at det ikke er direkte interview, men samtidig heller ikke en fortælling. En fed måde at kommunikere de forskellige interviews på, og jeg synes godt man kan sætte leve sig ind i det.

Bogen går meget i detaljer, men nogle gange skal man huske at bogen er om ham personligt, og ikke om den forretning han har bygget op. Jeg synes at det kunne være interessant at høre mere om personen bag, men desværre synes jeg ofte de ting der står om Mærsk bliver meget gentaget. Jeg havde ingen specielle aha!-oplevelser ved at læse om ham.

Det som der står om forretningen er meget nede i detaljer, og da jeg ikke kender meget til koncernen i forvejen, var det nogle gange svært at følge med i. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om de forretningsmæssige beslutninger han har truffet, og hvad det så betød for ham personligt, så han tog rigtige eller forkerte beslutninger, det synes jeg den mangler.

Min konklusion må være, at se ud fra en iværksætters synspunkt synes jeg, desværre, ikke at den er pengene værd. Man hører ikke særlig meget om selve opstarten, og det er ikke noget som virker særlig motiverende. Er man derimod interesseret i manden bag det hele, som er fra en helt andet generation end mig, så finder man måske bogen interessant. Det er dog meget gamle værdier som han går op i, og det var en helt anden verden dengang.

Derfor synes jeg det er svært at bruge bogen til noget direkte brugbart, udover at den muligvis kan virke inspirerende på nogle.

Det er dog ikke en jeg vil anbefale hvis du gerne vil læse med noget, hvor man fornemmer at der sker lidt mere, og man får nogle aha!-oplevelser.