AdWords vs. SEO

Denne debat har jeg efterhånden læst et par gange, så nu ville jeg lige bruge lidt tid på et længere blog indlæg, for at forklare mit synspunkt.

Jeg synes faktisk det er en smule underlig debat, som egentlig ikke burde finde sted. Både SEO og AdWords er to ting, der virkelig skal prioriteres højt, når man er online. Der er nærmest uendelig muligheder, med disse to marketing-redskaber, så der er altså ikke noget der hedder ‘enten eller’. Ingen tvivl om at man skal bruge både AdWords og SEO.

Vi kan starte med AdWords. Fordelen ved dette er at det er igang med det samme. Du kan starte nu, og imorgen kan du allerede lave dine salg via AdWords.
Ulempen er så at det koster penge, dog er det meget overskeuligt at følge med i omkostningerne inde i AdWords.

Hvis man ser på SEO i forhold til AdWords, så er det at hvis man selv sørger for at de mest basale SEO ting er i orden (dvs. unikke titler, beskrivelser osv.) så kan man ret hurtigt lave de første salg, helt gratis. Det er dog en smule mere langsigtet end AdWords, og inden man for alvor er godt placeret, såfremt man starter fra bunden, skal man nok forvente et par måneders arbejde.

AdWords giver altså en effekt med det samme, hvor på SEO/søgemaskineoptimering er lidt mere langtrukkent. Men kigger man så på resultaterne efter 1/2 år, så vender tendensen en smule. Nu mærker du nemlig måske, at du tjener flere penge fra de gratis besøg fra Google, end fra AdWords. Og så begynder SEO at tage fat. Hos BilligeGolfbolde.dk er det i hvert fald størstedelen af min trafik, som kommer organisk (dvs. gratis besøg), fra Google. Og det er jo skønt!

Det er umuligt at lave en AdWords/SEO-strategi for alle virksomheder. Ligesom alt andet så kommer det meget an på, hvilken branche man er indenfor osv. Hvis det er en hård branche, så kræver det jo nemlig, at man arbejder længere tid med SEO.

Men skulle jeg lave en tommelfingerregel, så ville jeg nok fra første måned investere 50 % i SEO, og 50 % i AdWords. Når AdWords så spillede max, og man begyndte at fornemme at det er svært at trække mere trafik, så ville jeg nedjustere en smule på det, og så bruge resten af budgettet på SEO. Der kan virkelig trækkes meget ud af SEO. Mange af de lidt mere skæve ord, som måske ikke vil fungere i AdWords, kan måske fungere i SEO. Nogle af ord, som måske ikke leder direkte til ordre, men bare nyhedsbrevtilmeldinger kan man hive gratis hjem fra organiske besøg. Og det er jo også værd at tage med.

Ofte bliver AdWords eller/og SEO undervurderet. Lad ikke det samme ske for dig. Der er mange penge i søgemaskinerne (primært Google i DK), kom så ud og hiv dem hjem! ;-)