5 tips til en fiasko på AdWords

Jeg ser ofte folk, der laver nogle store fejl, når de laver AdWords. Her har jeg samlet nogle af de hyppigste, som vil prøve at hjælpe dig til, at dit første møde med AdWords ikke bliver en fiasko.

  1. Først og fremmest så skal du ikke byde på ordet ‘køb’. Prøv at gå på Google.dk, og søg på ‘køb’. Det konverterer ikke ret godt, og ordet er dyrt. Der er altid nogle som ligger og byder på det.. Det er højst sandsynligt en fejl, men det kan blive en dyr fejl.
  2. Start ikke ud med 10.000 søgeord, det bliver fuldstændig uoverskueligt. Start med at vælge én kategori som du vil lave AdWords på, og så prøv det af.
  3. Sæt ikke dit budget på 1.000 kr. om dagen. Selvom du måske gerne vil i gang hurtigt og tjene en masse penge, så start stille og roligt ud. Du kan sagtens skrue det op senere, men i starten skal du bare have lidt erfaringer.
  4. Ord som: fladskærm, fjernsyn, computerskærm, børnetøj osv. er utrolig dyre, og konverterer ikke specielt gode. Start hellere ud med mere specifikke søgeord, som fx. : Blå regnfrakke til børn, Apple Cinema Display osv.
  5. Start ikke med indholdsnetværket.. Det er nemlig min overbevisning, at det ofte er svært at få succes med indholdsnetværket, før man kender til, hvilke søgeord, der konverterer godt. Så slå det fra i starten, og så kom tilbage til det senere.

Det her, er blot et kort blog indlæg som ridser de fejl jeg ser, der oftest bliver begået. Senere hen vil jeg lave et indlæg med gode konkrete tips, som du nemt kan følge, for at få succes med AdWords.

Held og lykke, og skrive endelig i kommentarerne hvis du har nogle konkrete spørgsmål.